Skip to content
Free delivery on orders over DKK 399.

Blev angrebet af en blæksprutte, da jeg badede i Skanderborg Sø!

Ja, overskriften er lidt spøgefuld, og jeg kan takke min akupunktør Torben i Hørning for den. Torben, som selv vinterbader i Skanderborg Sø, ved, at jeg bor lige ned til vandet, og han kunne ikke lade være med at foreslå en humoristisk forklaring på de røde mærker, jeg ofte har på ryggen og skuldrene efter vores cupping-sessioner:

“Sig du blev angrebet af en blæksprutte, da du badede i søen!” griner han, mens han forbereder de små glaskopper til næste behandling.

Selvom vi griner af forklaringen, ligger der en dybere og mere seriøs tilgang til sundhed og velvære bag min hverdag og min interesse for alternative behandlinger.

Som 53-årig og medstifter af NatureCell har jeg altid haft fokus på, hvordan jeg bedst kan støtte min krop naturligt, både fysisk og mentalt.

Cupping til spændte skuldre og nakke

Jeg begyndte hos Torben på grund af de nakke- og skulderspændinger, der ofte følger med en travl hverdag.

Cupping, en ældgammel behandlingsform, som Torben tilbyder, går ud på at sætte små kopper på huden, hvor de danner et undertryk, som kan hjælpe med at øge blodcirkulationen og løsne op for spændte muskler. De røde mærker, som mange vinterbadere nok vil grine lidt af, er blot tegn på, at der har været spændinger, som nu er i gang med at slippe.

Behandlingen har været en fantastisk hjælp til at mindske smerter og stivhed, og hver 14. dag besøger jeg Torben, som altid er klar til at hjælpe – og med et smil på læben minder mig om, at jeg nok bare skal sige, at jeg er blevet “angrebet af en blæksprutte i søen.”

Et naturligt fokus på sundhed og velvære

Mit velvære går dog langt ud over cupping og CBD-olie. Hver morgen starter jeg med et glas citronvand og de fem Tibetanere, en serie af øvelser, som holder kroppen smidig og stærk. Jeg lægger vægt på en sund, nærende kost og sørger for at få nok hvile og god søvn – en vigtig del af min balance.

NatureCells CBD-olie 15% er en anden del af mit naturlige velvære og rutine, og den hjælper mig til at finde ro og balance indefra. Sammen med cupping og andre holistiske valg bidrager CBD til, at jeg kan holde stress og spændinger på afstand i en travl hverdag.

Helhedsorienteret livsstil og naturlig hudpleje

For mig handler det om at skabe en livsstil, der kombinerer sund kost, bevægelse, hvile og naturlige behandlinger som cupping og CBD. Det er alt sammen en del af min vej til et balanceret liv og en sund krop. Jeg prioriterer, at det, jeg bruger til min krop, både indvendigt og udvendigt, er naturligt og skånsomt – noget jeg også gør gennem min hudplejerutine.

Vil du vide mere om, hvordan jeg plejer min hud naturligt? Klik her for at læse om min hudplejerutine og få inspiration til din egen naturlige hudpleje.

 

Skønne humoristiske hilsner,

Lizbeth Falk, Medejer af NatureCell

 

Cart

Your cart is currently empty.

Start Shopping

Select options