Det endocannabinoide system (ECS) er et reguleringssystem, der findes i alle hvirveldyrarter herunder mennesker. Dette system, og de naturlige cannabinoider kroppen producerer, der interagerer med ECS, sørger for at opretholde homøostase (Cottone 2013). Det betyder, at det sender feedbacksignaler til celler for at sikre, at deres funktion er afbalanceret og ikke overaktiv eller stagneret. Nature, et højtprofileret naturbaseret forskningstidsskrift, offentliggjorde cannabisstudier med THC i 1988, der førte til opdagelsen af dette system (Marzo 2004). De cannabinoider, der findes i cannabisplanten, interagerer med ECS-receptorer i vores kroppe, hvilket forårsager deres karakteristiske effekter.
DET ENDOCANNABINOIDE SYSTEM I CELLERECEPTORER
ECS er styret af to typer af cellereceptorer, CB1 og CB2. Disse receptorer findes på overfladen af celler i hele kroppen, og man finder højest koncentration af denne type i cellerne i hjernen og nervesystemet. CB1 findes mest i hjernen og rygmarven, mens CB2 for det meste findes i celler forbundet med immunsystemet (Pagotto 2006). Kroppen producerer naturligt to cannabinoider, og de fungerer som signalmolekyler, der binder sig til disse receptorer for at udføre deres funktion. Disse naturligt producerede (endogene) molekyler er blevet identificeret som anandamid og 2-AG. Når de har udført deres funktion, nedbrydes de af enzymer. ECS i vores krop, der består af disse receptorer, producerer naturligt disse cannabinoider og enzymer, som hjælper med at regulere en række systemer i vores krop. Disse systemer omfatter bl.a. smerte, appetit og reproduktion.
Den høje koncentration af CB1 i hjernen og nervesystemet skyldes dens tætte tilknytning til neurotransmitters frigivelse og regulering (Marzo 1998). Høje koncentrationer af disse receptorer findes ved synapserne mellem neuroner. Neurotransmitter er kemiske stoffer i kroppen, såsom dopamin og serotonin, der fungerer som signaler mellem neuroner. Når du føler smerte, frigiver neuronerne neurotransmittere fra neuron til neuron gennem synapser for at kommunikere til hjernen, at noget er smertefuldt. Hvis disse neuroner ikke fungerer korrekt og gentagne gange sender signaler, vil smerten føles uudholdelig. Det er der, ECS kommer ind i billedet. Endocannabinoider er i stand til at berolige overaktive neuroner og neutralisere dem tilbage til deres oprindelige funktionstilstand. Denne funktion sker også omvendt. Neuronceller, der er inaktive, kan påvirkes af ECS til at blive aktive (Sulak 2018).
Et godt eksempel er, hvad der sker i mave-tarmkanalen eller i det kardiovaskulære system, når cellerne ikke fungerer normalt. Endocannabinoid niveauerne stiger i hjernen, når en person oplever en stressende hændelse eller bliver mindet om et ubehageligt minde. ECS beskytter celler mod skader, der kan opstå på grund af overaktivitet fra stressfaktorer og ligeså mod inaktivitet, der også kan forårsage skader på kroppen.
HVORDAN DET ENDOCANNABINOIDE SYSTEM KAN PÅVIRKE LIDELSER OG HORMONER
ECS er også aktiveret i hjernefunktioner i forbindelse med anfald, når cellerne i hjernen ikke kommunikerer og fungerer normalt (Marzo 2004). FDA godkendte Epidiolex til behandling af anfald hos pædiatriske patienter. Det aktive ingrediens i dét medicin er , som interagerer med ECS for at regulere hjernesignalering og mindske forekomsten af anfald. ECS spiller en stor rolle i reguleringen af denne kommunikation i hjernen, og medicin der skal mildne disse problemer forsøger derfor at påvirke ECS. Det spiller også en rolle i det endokrine system, der regulerer frigivelse og optagelse af hormoner. Hypofysen, som er direkte knyttet til hjernen, udskiller hormoner i hele kroppen til at signalere alt fra sult til ”kæmp-eller-flygt”-responsen, og har mange endocannabinoid-receptorer (Pagotto 2006). Listen over funktioner i kroppen, der er forbundet med ECS, er ekstremt lang, men det gælder for alle tilfælde, at dets formål er at sørge for, at cellerne fungerer normalt i homøostase.
EFFEKTERNE AF CANNABIS & PÅ DET ENDOCANNABINOIDE SYSTEM
Cannabis og dets cannabinoider har været brugt i århundreder til at interagere med det komplekse system i vores kroppe. Grunden til, at vi kender til ECS, er faktisk, at cannabis gennem historien er brugt vidt og bredt, og forskere ønskede at kende mere til, hvordan det fungerer i vores kroppe (Marzo 2004). Ligesom de endogene cannabinoider, der allerede findes i vores kroppe, er THC og i stand til at interagere med ECS-receptorerne for at opnå de ønskede effekter. Årsagen til, at cannabinoider bliver brugt i den farmaceutiske industri skyldes det faktum, at vi har receptorer til disse molekyler over hele vores krop. THC’s binding CB1-receptorer er stærk. Da koncentrationen af CB1 i hjernen er så høj, opnår man de psykoaktive virkninger, som THC er kendt for. Grunden til, at denne psykoaktivitet ikke varer evigt, er, at vi i vores kroppe har de enzymer, der er nødvendige for at nedbryde cannabinoider. interagerer også med disse receptorer, selvom undersøgelser har vist, at det faktisk kan blokere CB1-receptorer og mindske de uønskede eller psykoaktive virkninger af THC (McPartland 2014). Cannabis’ meget kendte effekt på appetitten kan også være forbundet med tilstedeværelsen af ECS-receptorer i mave-tarmkanalen og hypofysen.
AFSLUTTENDE TANKER
Det endocannabinoide system er meget komplekst og opretholder vores celler og tilknyttede systemer. At opretholdelse en balance i homøostase er afgørende for overlevelse. Fordi ECS er så udbredt i kroppen og udfører regulerende funktioner, er det effektivt at målrette receptpligtig medicin, som er opbygget omkring cannabinoider såsom Epidolex og andre godkendte af FDA, mod netop dette system. Der er en masse igangværende forskning om cannabioidernes præcise funktioner, og hvordan de interagerer med receptorer samt deres rejse rundt i kroppen. Den viden vil man gerne opnå med henblik på at udvikle lægemidler. Af de 150 bedste lægemidler i USA er 118 af dem udledt af plante (Roberson 2008). Med over 80 unikke cannabinoider har cannabis et enormt potentiale for en bred vifte af interaktioner med ECS, og forskere arbejder ihærdigt på at finde ud af nøjagtigt, hvordan de fungerer, og om de kan fungere som komponenter i medicin i fremtiden.
