Du har måske set, at vi torsdag d. 19/3 2026 var med i Løvens Hule. Det er en oplevelse, der får adrenalinen til at pumpe, når man står foran nogle af Danmarks mest erfarne investorer – men hvordan føles det egentlig? Det vil vi gerne dele med jer her.
Vores forberedelse til Løvens Hule
Vi har set alle tidligere afsnit af Løvens Hule for at forberede os bedst muligt: hvordan et pitch fungerer, hvilke spørgsmål løverne typisk stiller, og hvordan man bedst håndterer presset. Vi fordelte også på forhånd, hvem der skulle svare på hvilke typer spørgsmål.
Da vores pitch var på plads, begyndte vi at øve. Og øve lidt mere. Hold op, hvor har vi øvet meget! Uanset udfaldet ville vi være sikre på, at vi havde gjort alt, hvad vi kunne. Det var også vigtigt for os, at vores pitch afspejlede, at vi har styr på vores forretning, vores dokumentation – og selvfølgelig vores tal.
Jeg har mange års erfaring med at stå foran mennesker, sælge og præsentere, så jeg regnede med, at jeg ville kunne bevare roen. Men jeg må ærligt indrømme, at min puls alligevel nåede nye højder den dag.
Timerne før vi trådte ind i hulen
Vi var taget til København dagen før optagelserne, da vi skulle være på ”set” kl 8.00. Vi stod tidligt op og havde planlagt at spise morgenmad i buffeten – men jeg kunne ikke få en eneste bid ned. Allan virkede mere rolig, og det var rart midt i alt det uvisse.
Da vi ankom på set, havde vi nogle rolige timer til at forberede os, inden det blev vores tur til at komme ind foran løverne kl 11.00.
Et lille fun fact: Alle deltagere holdes fuldkommen adskilt – man må hverken se eller tale med de andre, fordi alt er tophemmeligt. Til gengæld får hvert hold tilknyttet en journalist, som følger og guider én gennem timerne på settet.
15 minutter inden vi skulle ind, stod vi og ventede ved elevatoren. Jeg lavede åndedrætsøvelser for at få styr på pulsen. Jeg var faktisk mest nervøs for, om jeg ville gå helt i sort – for jeg vidste jo, at jeg havde øvet mit pitch så meget som overhovedet muligt. Jeg var også bekymret for at få et migræneanfald, som desværre godt kan komme, når jeg er presset.
Inde i hulen: Fra nerver til investering
Da vi endelig trådte ind foran løverne, gik der nærmest autopilot i os. Jeg husker kun små glimt af, hvad der blev sagt og spurgt om. Vi var i hulen i knap en time, men alting gik så hurtigt. Og så fik jeg bekræftet én ting: Jeg taler rigtig meget, når jeg bliver nervøs. Det grinede vi også af derinde – Allan blev flere gange nødt til diskret at sige ”shhh” til mig, når jeg snakkede lidt for meget eller svarede på de spørgsmål, vi på forhånd havde aftalt, var hans.
2 ud af de 3 løver, vi på forhånd havde håbet på, ville gerne investere. Det var en kæmpe lettelse og et stort skulderklap. Og selvom Jesper Buch tog en god bid af vores værdiansættelse, er jeg i dag både stolt og meget glad for den aftale, vi landede.
Lige efter optagelserne, da vi igen kom ud foran kameraet, var jeg helt rundt på gulvet. Jeg kunne næsten ikke huske, hvilken aftale vi var endt med – måske fordi det hele var så intenst.
Rejsen fortsætter – med Jesper Buch ombord
Siden optagelserne er der sket rigtig mange spændende ting, som vi glæder os til at dele med jer. Det er jo allerede flere måneder siden, vi stod i hulen – og det været virkelig svært at holde det hemmeligt så længe.
Nu glæder vi os bare helt vildt til at fortsætte rejsen – med Jesper Buch ombord.
Tak fordi du læste med 💚
